Kunstterapi - en vej til dit indre.
- af Lisbeth Frimer

Stadig flere mennesker erkender et behov for at vende blikket indad, - nogle af naturlig interesse, andre af nødvendighed.

Vi er ved at opdage, at mange ressourcer ligger gemt i det indre, bag vor ydre personliged og ydre fremtræden. Ofte gemt godt og grundigt af vejen, fordi vi livet igennem har fået indprentet en værdiskala, der kun anerkender en del af os selv og livet, nemlig den del som det ydre liv udgør. Værdier som penge, prestige, personlig succes, og social status har været og er stadig idealet for de fleste mennesker. Det indre liv, som vi alle er en del af, er blevet fortrængt og underkendt. Man kunne sige, at vi er blevet som stækkede fugle, der forsøger at flyve med én vinge.

I dette billedsprog kan vi alle forestille os, hvordan den fugl, der har udviklet begge vinger, bevæger sig gennem livet, også når livet uundgåeligt byder på stormvejr, blæst og regn, sammenholdt med fuglen der forsøger at klare sig med én vinge.

Utrænede som vi er i at forholde os til vort eget indre, kan det virke uoverskueligt og alt for uhåndgribeligt at tage hul på en sådan opgave. Mange af os har brug for vejledning, hjælp og inspiration til at lede os på vej.

Kunstterapi er én af de mange muligheder, vi har for at påbegynde rejsen og for at skabe kontakt til det indre liv. I samspil med visualiseringer, fantasirejser og drømme eller med udgangspunkt i en følelse, kan vi via maleprocessen sætte gang i en indre dialog mellem bevidste og ubevidste sider af os selv - mellem afvisende og omsorgsfulde sider, mellem vreden og glæden, styrken og svagheden, og mange mange flere. Vi indeholder nemlig alle stof nok til adskillige indre levende eventyr.

Netop i eventyrene ser vi nødvendigheden af, at forholde os til alle disse aspekter.

Vi ser, at rejsen går gennem aspekterne og ikke udenom dem. Men vi får også den opmuntring, at det nytter noget, at der findes en løsning og en udvej. Forhindringerne, indeholder kimen til visdom, og hjælper os til at åbne for nye muligheder.

Igennem kunstterapien møder vi vores kreative ressourcer, indre rigdom, mangfoldighed og indre helte, såvel som vore begrænsninger og indre skurke i alle afskygninger.

Det spontane eller intuitive billedudtryk er fri for vore tankers ofte rationelle og begrænsede univers. I det kreative udtryk er alt muligt.

Når vi befinder os i dette felt, undrer vi os ikke, når billedet med ét ophæver fysikkens love og det ydre livs kendte form- og farveverden. Dette giver os friheden, til at se på os selv med helt nye øjne i et helt nyt perspektiv. Vi "taler" igennem et andet sprog - et sprog der har evnen til at møde os på et dybt følelsesmæssigt plan.

I det øjeblik erkender vi, at det indre liv er levende og virkeligt og besidder en intensitet og en fylde, som vi ikke møder i det ydre liv, vi tidligere betragtede som den eneste realitet. Vi erkender, at vi, med det rationelle sind alene, aldrig kan nå dybderne i os selv. De følelser, mønstre og diffuse fornemmelser vi tidligere stod uforstående og magtesløse overfor, begynder at give mening. De ydre og indre begivenheder begynder at hænge sammen på overraskende og smukkeste vis. Vort udsyn vokser, og livets storhed begynder at tegne sig.

Sammenligner vi en sådan udvikling og proces med at bestige et bjerg, kan vi se, at hvor vores bevidsthed før var begrænset til udsynet fra bjergets fod, vokser bevidstheden nu i udsyn, for hvert skridt vi tar' op ad bjerget. Verden bliver størrer og udsigten tilsvarende smukkere.

Kunstterapi er en proces hvorigennem vi "træder ind" i det indre liv - ind i en tilstand, hvor vi kan fornemme og mærke de mere subtile indre tilstande. Her hjælper det fysiske konkrete billede os til at fastholde oplevelserne og gøre dem nærværende.

Vi har hentet den indre virkelighed frem i lyset. Vi har mødt os selv.

Den kunstterapeutiske rejse er ikke en sviptur til et indre Mallorca, men snarere en vandring til fods gennem ukendt land. Ingen kan foretage rejsen for os.

Vi må selv gå vejen.

Kunstterapi kræver ingen forudsætninger, det væsentlige i det kreative arbejde, er en åben, lyttende og accepterende holdning. Bedømmelser og opdelinger i pæn og grim, godt og dårligt er i denne sammenhæng irrelevant. Alle kan være med, når blot man har lysten til at fordybe sig i den indre verden gennem en kreativ, udviklende proces.